Google+

Ansøgning eksempel 3 – Salgschef

Ansøgning eksempel 3 – Salgschef

Jens Jensen
Jensvej 10Ansøgning eksempel - Jens Jensen
8000 Jensby
Tlf.: 23232323

Angående stillingen som ”Salgschef til XXXX”

Hvem er jeg?

Jeg er en selvstændig, ambitiøs, resultatorienteret, serviceminded, fleksibel og lærenem ung mand, der søger nye udfordringer.

I øjeblikket sidder jeg i uopsagt stilling som teamleder i XXXX, hvor jeg sammen med servicechefen har ansvaret for den overordnede styring af kundeservice, kasselinjer samt servicemedarbejdere. Det vil med andre ord sige, at service er en stor del af min hverdag, og det er derfor naturligt for mig at yde den bedst mulige service overfor vores kunder og medarbejdere. Kunden skal have den bedste oplevelse – hver gang.

Derudover er jeg let at arbejde sammen med, og jeg elsker at omgås alle typer af mennesker.
Jeg har stort kendskab til motivation af medarbejdere og generelt er personalet i afdelingen enormt vigtig for mig. Jeg har desuden et stort kendskab til planlægning af vagtplaner og budgetter og har gode erfaringer med dette.

Hvorfor (Virksomhedsnavn)?

Nu da jeg har afprøvet, og er blevet fortrolig med serviceaspektet i en lederstilling, så ønsker jeg at søge udfordringer indenfor salg og markedsføring. Jeg søger en hverdag med fart over feltet, da jeg føler, at det er dér, jeg har mulighed for at blomstre og udvikle mig. En optimal dag for mig er fyldt med udfordringer, hvor jeg kan se, at jeg skaber resultater. Det er min motivation.

Jeg ser (Virksomhedsnavn) som en spændende virksomhed, hvor der er store udviklingsmuligheder. Der er fart på i hverdagen, man skaber resultater og der er ikke to dage, der er ens. Netop derfor føler jeg, at virksomheden har de perfekte rammer for mig som salgsleder.

Med andre ord…

Hvis I ansætter mig som jeres næste salgschef, så vil I få en dreven leder, der allerede har gode erfaringer indenfor servicefaget og personalepleje. Derudover har jeg masser af drive, entusiasme og engagement – og jeg er altid klar til at lære nyt.

Jeg er klar til at yde mit ypperste for at gøre (Virksomhedsnavn) til kundernes foretrukne sted at lægge deres forretninger.

Med venlig hilsen

Jens Jensen

Se flere eksempler på jobansøgninger her.

Ingen kommentarer

Du kan skrive den første kommentar!

Leave A Comment

Please enter your name. Please enter an valid email address. Please enter a message.

Følg mig på Google+