Google+

Husker du at opdatere dit CV løbende?

Husker du at opdatere dit CV løbende?

Husker du løbende at opdatere dit CV?

Eller er du en af dem, der først opdaterer CV’et den dag, du rent faktisk skal bruge det?

Gemmer det til sidste øjeblik

Rigtig mange mennesker glemmer at opdatere CV’et løbende.

Og dermed risikerer de at stå foran en forholdsvis stor – og næsten uoverkommelig – opgave, den dag de rent faktisk skal bruge CV’et.

Hvis du har skiftet job et par gange via netværket og løbende har været på diverse kurser og kompetenceudviklingsforløb, så risikerer du desuden, at du har glemt en lang række relevante oplysninger, den dag du skal i gang med at lave et CV.

Dette vil være rigtig ærgerligt, da det i værste fald kan være tungen på vægtskålen, om du kommer til en samtale eller ej.

Det kan være afgørende, at opdatere dine oplysninger på LinkedIn

Husk at opdatere dit CV

Husker du at opdatere dine oplysninger på LinkedIn, når du skifter job eller tilegner dig nye kompetencer?

Opdaterede oplysninger i CV’et kan være altafgørende, når en virksomhed eller et rekrutteringsbureau skal afgøre, om du er relevant til en given stilling eller ej.

Hvis de eksempelvis er på udkig efter en kandidat med meget specifikke kompetencer, så går de meget målrettet efter disse kompetencer.

Hvis du har arbejdet indenfor området, men ikke har skrevet det i dit CV, så finder virksomheden ikke ud af, at du er relevant, da de allerede er videre i bunken til andre kandidater, der har forstået at gøre deres kernekompetencer tydelige i CV’et.

Læs eventuelt vores artikel om, hvordan du laver et CV.

Derfor bør du altid sørge for, at dit CV opdateres løbende.

Dette kunne eksempelvis være en gang hvert halve år eller en gang om året, så du hele tiden husker at få de seneste kurser, erfaringer eller resultater med i CV’et.

På den måde højner du dine chancer for at komme til samtale og få jobbet.

Ingen kommentarer

Du kan skrive den første kommentar!

Leave A Comment

Please enter your name. Please enter an valid email address. Please enter a message.

Følg mig på Google+