Google+

10 Typiske fejl i ansøgninger og CV

10 Typiske fejl i ansøgninger og CV

En af de typiske årsager til, at kandidater bliver valgt fra til opslåede stillinger er, at kandidaten ikke har forberedt sig godt nok og ikke har taget opgaven seriøs nok. Forarbejdet er ganske simpelt ikke grundigt nok og det vil være rigtigt ærgerligt ikke at komme i betragtning til drømmejobbet, blot på grund af dette.

Mange ansøgninger og CV’er er nemlig fyldt med fejl og dette efterlader et rigtigt dårligt indtryk hos den ansættende virksomhed. Det efterlader et indtryk af, at man ikke tager opgaver seriøst, ikke er detaljeorienteret, er sløset eller at man generelt ikke er grundig med det arbejde, man udfører. Nedenfor finder du 10 typiske fejl, som jeg gennem årene har set igen og igen.

1. Der mangler dokumenter

Nogle kandidater skriver i deres ansøgning, at de har vedlagt CV og eksamenspapirer som bilag. Men i skyndingen har de glemt dette og det efterlader et meget dårligt indtryk. Husk at se igennem en ekstra gang, om du har vedlagt alle relevante papirer. Når du søger job, bør du som minimum lave en ansøgning og et CV – Ellers kommer du højst sandsynligt ikke i betragtning.

2. Der mangler relevante oplysninger

Jeg har set masser af eksempler på kandidater, som har glemt at skrive telefonnummer, adresse, e-mailadresse og lignende i deres ansøgninger og CV. Det gør det meget svært at kontakte dem og kræver det alt for meget arbejde, så er det andre kandidater, der måske er lige så relevante, der bliver kontaktet først.

3. Stavefejl

Rigtig mange ansøgninger og CV indeholder stavefejl. Rigtig mange stavefejl! Er du ikke god til at skrive og stave, så få nogle andre til at læse dine papirer igennem for dig. Det kan hjælpe til at fjerne nogle af de mest åbenlyse fejl. Det er altid en god idé at få andre til at læse papirerne igennem, uanset om man er god til at stave eller ej, da du kan komme til at stirre dig blind på fejl og derfor ikke længere ser dem.

4. Ingen sammenhæng mellem ansøgning og CV

Jeg har set flere eksempler på, at der ingen sammenhæng er mellem ansøgning og CV. Måske er nogle af de ting, som bliver nævnt i ansøgningen helt anderledes, end de ting, der bliver nævnt i CV’et. Det tyder på, at man ikke har lavet de to ting samtidigt og ikke har sørget for at stemme dem af. Eller også tyder det på, at man har fået andre til at lave nogle af dokumenterne, hvilket er endnu værre, da det let kan komme til at give et forkert indtryk af, hvem du er som person.

5. Ikke opdateret CV

Mange opdaterer kun deres CV, når de skal i gang med at søge job. Ofte har de ikke opdateret det siden de sidst søgte job, som måske var for 5-6 år siden. Så kan det pludseligt blive en forholdsvis krævende og

10 typiske fejl i ansøgning og CV

Fejl og mangler i ansøgninger kan have stor betydning for, om du kommer i betragtning til jobbet eller ej.

omfangsrig opgave, at skulle skrive et CV og mange giver derfor op og tager de overordnede punkter.

Andre igen vælger helt at lade være med at opdatere CV’et, eller kommer til at sende det forkerte CV i jobsøgningsprocessen. Det kan for alvor spille dig af banen i forhold til at komme i betragtning til jobbet, da det er umuligt for den ansættende virksomhed at se, hvilke erfaringer du har og hvorfor du søger jobbet. Sørg for, at det er det nyeste opdaterede CV, du sender med og sørg for løbende at opdatere dit CV – også selvom du ikke søger job. Det giver dig de bedste muligheder for at lave et så fyldestgørende CV, som overhovedet muligt.

6. Standardansøgning

Noget af det værste man kan gøre, men som rigtig mange gør, er at sende standardansøgninger, som ikke er konkrete i forhold til det pågældende job eller den pågældende virksomhed. Det giver et dårligt indtryk og sår tvivl omkring, om det overhovedet er dette job, som du har lyst til. Det kan hurtigt komme til at virke meget overfladisk og viser måske ikke, hvem du er som person og hvorfor du brænder for netop dette job.

7. Forkert virksomhed og forkert kontaktperson

Hvis du benytter en standardansøgning som udgangspunkt, er der stor risiko for, at du glemmer at rettet virksomhedens navn til og måske også kontaktpersonen. Det sker oftere, end du lige tror og det efterlader dig med ret dårlige chancer for at komme i betragtning. Der skal være andre ting i dine papirer, som taler til din fordel, før du kommer i betragtning.

8. Forkert stilling

Som ovenfor, sker det også meget ofte, at det er den forkerte stilling, der bliver søgt. Igen sår det tvivl om, hvad det er du gerne vil og hvorfor det er denne stilling, du søger. Der er ikke mange virksomheder, der har tiden til at ringe eller skrive ud for at sikre sig, hvilken stilling det er, du søger og derfor vil du i mange tilfælde være dårligere stillet, end hvis du havde gjort det rigtigt fra starten.

9. Copy/paste

Lad være med at lave ren copy/paste – uanset om det drejer sig om dine egne ansøgninger, eller om det drejer sig om ansøgninger, som du finder på internettet. Der er masser af gode eksempler på ansøgninger og du skal mest af alt bruge dem som inspiration, til at lave din helt egen ansøgning, målrettet mod din drømmestilling – det giver dig lagt de største chancer for at komme i betragtning til stillingen.

10. Søg gennem de angivne kanaler

Hvis der er et link, hvorigennem du kan søge stillingen, så sørg for at gøre dette. Søg stillingen på den måde, der er angivet. Lad være med at sende ansøgningen og CV’et direkte til lederen, HR-afdelingen, den administrerende direktør, en bekendt i virksomheden eller andre. Det giver sjældent et godt indtryk og de fleste af de nævnte personer, aner ikke, hvor din ansøgning skal hen og den går måske tabt på vej mod målet. Hvis der er angivet en måde at søge stillingen på, så er det fordi, at det giver mening for virksomheden og dermed giver det også mening for dig.

Disse fejl, som er helt basale og burde ikke ske, men de sker igen og igen og du har sikkert også selv lavet et eller flere af dem. Sørg for at rette op på dem, inden du søger dit næste job – måske er du allerede tættere på at komme i betragtning.

Vigtigst af alt er det at læse ansøgningen og CV’et igennem igen og igen, så du er sikker på, at du sender det nyeste og mest opdaterede materiale så den ansættende virksomhed får de nødvendige oplysninger til at kunne vurdere, om du er rette person til jobbet.

Ingen kommentarer

Du kan skrive den første kommentar!

Leave A Comment

Please enter your name. Please enter an valid email address. Please enter a message.

Følg mig på Google+