Google+

Få din ansøgning til at skille sig ud

Få din ansøgning til at skille sig ud

Når du skriver ansøgninger og finder inspiration på nettet, så er der en ting, som du hører og læser igen og igen…

…nemlig at en ansøgning skal skille sig ud fra mængden.

Men alligevel er der rigtig mange, som ikke lykkedes med at få deres ansøgninger til at skille sig ud.

Og de ender med alligevel at sende den samme ansøgning flere gange med enkelte tilrettelser.

Men hvorfor er det så vigtigt at skille sig ud? Og hvordan gør man?

Få din ansøgning til at skille sig ud

Hvordan får du din ansøgning til at skille sig ud?

Ret ansøgningen til

Når du sender ansøgninger, er det allervigtigste, at ansøgningen skal få arbejdsgiveren til at få lyst til at møde dig.

Det er ansøgningens allervigtigste funktion og dermed også det du bør stræbe efter.

Når først han/hun får lyst til at møde dig og du kommer ind til en samtale, så er du allerede forbi en af de første forhindringer og du er sluppet igennem et nåleøje.

Rigtig mange begår den store fejl, at de ikke retter deres ansøgning nævneværdigt til, før de sender den afsted til en ny virksomhed.

Det vil sige, at de måske nøjes med at rette modtagerens navn, adresse, dato og stillingsbetegnelsen og så sender ansøgningen afsted igen.

Dette vil med sikkerhed ikke give arbejdsgiveren lyst til at møde dig og dermed får du ikke noget job.

For i den standardansøgning, som du lige har sendt afsted, beskriver du intet om, hvorfor det lige nøjagtigt er DENNE virksomhed, du vil arbejde for.

Du beskriver heller intet om, hvorfor det lige nøjagtigt er DIG, de skal ansætte i DENNE stilling.

Med andre ord er det meget svær at være konkret i standardansøgninger.

Og det bliver hurtigt en generisk og fjern enetale.

Start fra bunden og arbejde dig frem

Hvis du vil skille dig ud fra andre jobsøgere, så start helt fra bunden.

Tænk over, hvad det er virksomheden søger, hvad de beskæftiger sig med, hvad deres strategi er og hvor de er på vej hen.

Derefter tænker du igennem, hvordan du eventuelt passer ind i dette og hvor du kan bidrage.

På baggrund af dette går du så i gang med at lave en ansøgning, som er målrettet mod nøjagtigt dette job i denne virksomhed – altså en motiveret ansøgning.

Jobsøgning tager tid

Umiddelbart kan det lyde som meget arbejde, at du skal lave en helt ny ansøgning, hver gang du skal søge et nyt job.

Og det er det også.

Det tager LANG tid at lave en god ansøgning, som sidder lige i skabet.

Men jo bedre du forbereder dig og jo mere seriøs og grundigt du arbejder med jobsøgning, jo større er sandsynligheden for, at du rent faktisk ender med at få drømmejobbet.

Jo mere afslappet og rutinepræget du udfører denne proces, jo mindre er sandsynligheden for, at der er en arbejdsgiver, som ønsker at møde dig til en samtale.

Der er mange måder at skille sig ud på, når du søger job og noget af det bedste du kan gøre, er rent faktisk at gøre tingene ordentligt.

Det er der alt for mange jobsøgende, som stadig ikke gør og derfor har du muligheden for at skille dig ud ved at være grundig i dit arbejde.

Så skal jobbet nok komme.

Ingen kommentarer

Du kan skrive den første kommentar!

Leave A Comment

Please enter your name. Please enter an valid email address. Please enter a message.

Følg mig på Google+