Google+

Hvad gør du for at holde dig opdateret?

Hvad gør du for at holde dig opdateret?

Hvordan holder du dig opdateret omkring de ting, der sker omkring dig? Hvordan holder du øje med gode jobmuligheder, bevægelser på arbejdsmarkedet, efteruddannelse o.s.v.? Der findes mange måder at gøre det på. Det vigtigste er – at gøre noget!

Det værste du kan gøre som jobsøgende, er at læne dig tilbage og tænke – “Der kommer jo nok et job til mig”. Der er nemlig flere ulemper ved dette. Først og fremmest er det slet ikke sikkert, at der kommer et job. Derudover er det ikke sikkert, at det job, der kommer, rent faktisk er et job, som du kan bestride, eller som du har lyst til at bestride. og sidst men ikke mindst, så viser det ikke meget om, hvad du kan og hvad du har lyst til og det signalerer ikke overfor en eventuelt kommende arbejdsgiver, at du rent faktisk har lyst til at yde en indsats. Og alt dette gør, at du på ingen måde bør læne dig tilbage og vente.

Heller ikke, hvis du allerede sidder i et job, som du overvejer at skifte fra. Husk, at mulighederne som regel ikke kommer af sig selv. Du kan være heldig, at det sker engang imellem, men jo bedre du er til selv at gøre noget, jo større er sandsynligheden for, at du får de gode muligheder.

Hold dig opdateret

Med internettet har du alle muligheder for at holde dig opdateret i dag. Der sker hele tiden noget nyt – også indenfor dit faglige område, og med internettet, kan du samle alt dette. Du kan oprette en profil på LinkedIn og på den måde holde øje med dit netværk af både nuværende og tidligere bekendte, kolleger, samarbejdspartnere o.s.v. Derudover kan du tilmelde dig diverse nyhedsmails indenfor dit respektive faglige område og på den måde følge udviklingen i branchen.

Du kan desuden holde øje med jobmarkedet ved at se ledige stillinger på de større jobportaler og læse blogs, som omhandler det faglige område, som du er beskæftiget indenfor. Og ikke mindst kan du holde dig opdateret ved at tale med venner og kolleger – både nuværende og tidligere og på den måde være med til at tale de nyeste trends igennem.

Det vigtigste er, at du sørger for at holde dig opdateret – uanset om du søger job, eller om du allerede sidder i et godt job. På den måde sørger du for, at du stadig har en værdi for virksomheden samtidigt med at du bliver ved med at være attraktiv for eventuelt nye arbejdsgivere. Og det bliver lettere for dig at skrive en god ansøgning.

Og derudover opnår de fleste også en følelse af tilfredshed ved at få kendskab til den nyeste viden indenfor deres respektive arbejdsområder.

Ingen kommentarer

Du kan skrive den første kommentar!

Leave A Comment

Please enter your name. Please enter an valid email address. Please enter a message.

Følg mig på Google+