Google+

Opret en blog – vis dine kompetencer

Opret en blog – vis dine kompetencer

Hvis du er jobsøgende og føler, at du har svært ved at nå ud til potentielle arbejdsgivere med dit budskab, dine færdigheder og dine kompetencer, så overvej, om det er en mulighed for dig at oprette en blog. Bloggen kan bruges til mange ting og vigtigst af alt, så kan du skrive om alt mellem himmel og jord – specielt om de ting, som du er ekspert indenfor.

Opret en blog

Lav en blog og skriv om de ting, du er ekspert indenfor – det er med til at vise, hvad du kan.

Er du eksempelvis IT-udvikler, så vis dine kompetencer på en hjemmeside og dokumenter det på en tilhørende blog. Er du ekspert i salg, så giv gode råd og tips på en blog og fortæl blandt andet om dine erfaringer med salg gennem cases og andre eksempler. Der er mange måder at fortælle om dine kompetencer og ved at gøre det på en blog, gør du det tydeligt for et større publikum, hvad du kan og hvad du er ekspert i. Og det gør dig interessant for arbejdsgivere, der leder efter disse kompetencer.

Vær kreativ, skil dig ud og få jobbet

I jobsøgningsprocessen gælder det om at være kreativ og tænke anderledes, hvis du vil skille dig ud fra andre potentielle kandidater til stillinger og her er en blog en rigtig god måde, da du helt og holdent selv bestemmer, hvad bloggen skal indeholde og hvad det er, du vil fremhæve.

Der findes masser af muligheder for at starte en blog. Hvis du har kendskab til hjemmesider og domæner, så vil det være en fordel at købe et domæne med et webhotel og så selv hoste bloggen. Hvis du ikke er inde i dette, så findes der masser af muligheder for at oprette en blog ganske gratis.

Dette kan du eksempelvis gøre på blogger.com eller wordpress.com. Begge steder er der udførlige vejledninger til, hvad du skal gøre for at oprette en blog. Alle kan oprette blogs og der er ingen undskyldning for at benytte dette værktøj i din jobsøgning.

Se bare at komme i gang!

En kommentar

  • Hvis man ikke har energi til at blogge, er en tilretning af ens facebookprofil og oprettelse af en linkedinprofil, absolut en god ide også.

Leave A Comment

Please enter your name. Please enter an valid email address. Please enter a message.

Følg mig på Google+