Google+

Skal der billede på et CV?

Skal der billede på et CV?

Der findes mange holdninger til, om der skal foto på et CV eller ej.

Og som jobsøgende kan det derfor være yderst vanskeligt at gennemskue, om du gør det rigtige eller ej.

Her får du et bud på, hvad der er mest hensigtsmæssigt.

Flere forskellige holdninger

Der har den seneste tid været flere artikler om, at du som jobsøgende bør droppe billede på ansøgning og CV.

Dette har både Kaare Danielsen fra JobIndex samt Business.dk været ude og skrive om, hvilket du kan se her:

Læs artiklen fra Business.dk

Læs artiklen fra JobIndex

Billede på CV

Skal der billede på dit CV, eller er det bedre at lade være?

Set fra virksomhedens synspunkt, hvilket i dette tilfælde er det vigtigste for dig som jobsøgende, så er der ingen tvivl om, at det er en fordel at have billede med i ansøgningen.

Det er ganske enkelt lettere at huske dig fra andre kandidater.

Både når det gælder screeningsprocessen, hvor ansøgningerne skal læses igennem og specielt, når du skal til samtale.

Her er det lettere for virksomhedens ledere eller rekrutteringskonsulenter at genkende dig, når du ankommer til virksomheden.

Og ligeledes er du lettere at huske, når en lang dag med 5-6 jobsamtaler er slut.

Med et simpelt og vellignende billede, er du lettere at huske.

Alt dette er i den sidste ende med til at øge dine chancer for at komme i betragtning til at få jobbet.

Det gælder om at gøre det så hensigtsmæssigt og let for virksomheden som muligt.

Så de ikke skal bruge unødig tid og ressourcer på noget, der ikke skaber værdi for dem i rekrutteringsprocessen.

Brug billedet som personlig branding

Ligeledes kan der være noget langsigtet og noget personlig branding ved at sætte billede på ansøgningen.

Hvis du er konsekvent og bruger det samme billede, i alt hvad du laver er det en fordel.

Uanset om du laver ansøgninger, blogger på nettet, laver hjemmeside, deltager på fora, LinkedIn eller andet, så vil du opnå en genkendelighed og igen blive lettere at huske for andre.

Dermed vil du måske komme i betragtning til muligheder, som du ikke umiddelbart selv havde set.

Husk, at dette både gælder positiv personlig branding, men også negativ personlig branding.

Så hvis du gør dig uheldig bemærket, så vil du altså også være lettere at genkende.

Udseendet betyder intet

Argumentationen for IKKE at sætte billede i ansøgningen går på, at det er dine kompetencer og ikke dit udseende, der skal vurderes på, er efter min mening ikke så relevant.

Du kan jo tænke over, om du overhovedet har lyst til at arbejde i en virksomhed, hvor udseendet betyder så meget, at du ikke er relevant for jobbet.

Hvis det betyder så meget for virksomheden, så er det sikkert alligevel ikke et job for dig og et job, som du vil trives i.

Og så er du under alle omstændigheder bedre tjent med at finde et andet job.

Så skaden er nok ikke så stor endda ved at få afslag fra disse virksomheder.

Put billedet på CV’et

Med andre ord giver det ingen mening at droppe billedet på ansøgningen.

Tværtimod gør du det blot mere besværligt for virksomheden og dermed for dig selv.

Og det kan der ikke være mange jobsøgende, der er interesseret i.

Ingen kommentarer

Du kan skrive den første kommentar!

Leave A Comment

Please enter your name. Please enter an valid email address. Please enter a message.

Følg mig på Google+