Google+

Vær seriøs når du søger job

Vær seriøs når du søger job

Man hører igen og igen…

…det gælder om at skille sig ud, hvis man vil gøre sig bemærket i jobsøgningsprocessen.

Det får dig nemlig generelt til at skille dig ud som person og dermed gøre dig mere interessant for en eventuel kommende arbejdsgiver.

Sørg dog altid for, at det bliver gjort på en sober og seriøs måde, så arbejdsgiveren ikke kommer til at huske dig for noget negativt.

Husk at læse korrektur

En af de vigtige ting er, at læse ansøgningen og CV’et igennem en ekstra gang, inden du sender det afsted.

Som rekrutteringsansvarlig er der ikke noget værre end at modtage en ansøgning fyldt med stavefejl.

Det kan nemlig indikere, at du ikke er specielt detaljeorienteret og ansvarsbevidst.

Samtidigt er det brandærgerligt, hvis du får sendt en ansøgning afsted med det forkerte navn på virksomheden, da du af mange allerede her vil blive sorteret fra.

Brug seriøse billeder

Seriøs jobsøgning

Sørg for at være seriøs, når du søger job – alt andet kan give bagslag.

Det er rigtig godt at sætte billeder ind i enten ansøgningen eller CV’et.

Det gør, at du er let at genkende, hvis du skal mødes med en rekrutteringsansvarlig i en reception.

Og samtidigt er du lettere at huske efter samtalen.

Hvis vedkommende eksempelvis har samtale med 5 forskellige kandidater den samme dag og der ikke er billede på nogen af ansøgningerne, så kan det være svært at huske, hvorfor du skilte dig ud.

Når du sætter et billedet i din ansøgning eller CV, så sørg for at det er et SERIØST billede…

…og ikke et billede, der er taget en glad aften i byen og som du lige fandt på Facebook, inden du sendte ansøgningen afsted.

Det sender de helt forkerte signaler og igen vil du lynhurtigt blive sorteret fra.

Kort og præcist

Selvom du umiddelbart synes, at det er en god idé at lave en ansøgning, som er så kreativ, at det er en mindre opgave at finde ud af, hvem du er og hvad du kan, så er det ikke en god fremgangsmåde.

Virksomheder modtager som udgangspunkt rigtig mange ansøgninger og har dermed mange ansøgninger og CV’er, som de skal have læst igennem.

Og derfor skal dette helst køre rimeligt gnidningsfrit.

Jo flere forhindringer og blokeringer du sætter op i form af kreative ansøgninger, der først skal afkodes, jo mindre er sandsynligheden for, at du går videre i processen.

Og jo større er sandsynligheden for, at du vil blive husket for noget negativt.

Husk, at hvis du er relevant til jobbet og har de forventede kvalifikationer og erfaringer, så skal du nok komme i betragtning til jobbet.

Der er ingen grund til at gøre det mere besværligt, end godt er.

Med andre ord kan du skille dig positivt ud, blot ved at være seriøs omkring det du laver og det at sende ansøgninger.

Jo mere du forbereder dig og jo mere grundig du er i at lave ansøgninger, jo større er sandsynligheden for, at netop DU kommer i betragtning til jobbet.

Ingen kommentarer

Du kan skrive den første kommentar!

Leave A Comment

Please enter your name. Please enter an valid email address. Please enter a message.

Følg mig på Google+