Google+

Find en sparringspartner og få job

Find en sparringspartner og få job

Du kender måske situationen – du har søgt et hav af stillinger og har fået lige så mange afslag. Du får meget sjældent en begrundelse for, hvorfor du har fået et afslag og dermed er du ikke kommet meget videre i jagten på drømmejobbet. Og du er ikke blevet meget klogere på, hvad det er, du gør forkert og hvad det er, der gør udslaget

I langt de fleste tilfælde vil det være en blanding af flere ting, der afgør, om du kommer i betragtning eller ej. Har du de rigtige kvalifikationer, er din ansøgning og dit CV sat rigtigt op, er der mange kandidater om jobbet o.s.v.? Derfor kan det være svært at gennemskue, hvad det var der gjorde, at du fik et afslag.

Måske har du søgt så mange jobs, at du har stirret dig blind på processen. Måske er det først gang, du søger job og er derfor helt på bar bund i, hvad der virker og hvad der ikke virker. Under alle omstændigheder vil det være en rigtig god idé at finde en sparringspartner, som kan hjælpe dig videre i jobsøgningen.

Hvad kan en sparringspartner hjælpe dig med?

En sparringspartner kan blandt andet hjælpe dig med at finde frem til, om det er de rigtige jobs, du søger.

Sparringspartner

Brug en sparringspartner og bliv bedre til at finde jobs.

Måske skyder du konsekvent over mål i forhold til dine kvalifikationer. Eller måske under mål og dermed konstant får beskeden om, at du er overkvalificeret i forhold til jobbet. Sparringspartneren kan måske også hjælpe dig til at lære dig selv bedre at kende og spørge om de rigtige ting.

Desuden vil det være en stor hjælp at få nogen til at se ansøgning og CV igennem, og give en objektiv vurdering af, om det du sender af sted ser fornuftigt ud, eller om du bør arbejde videre med ansøgning og CV. Desuden vil din sparringspartner kunne give dig en uvildig vurdering af, om du er relevant for jobbet eller ej og om du overhovedet har en chance.

Hvor finder du en sparringspartner?

Der er mange steder, hvor du kan finde en sparringspartner. Og der er ingen, der siger, at du kun må have én sparringspartner. Måske vil det endda være en fordel for dig at gøre brug af flere forskellige sparringspartnere afhængigt af, hvilke type jobs du søger og hvor langt du er i jobsøgningsprocessen.

Du kan eksempelvis forhøre dig blandt dine venner, om der er nogen der har lyst til at være sparringspartner. Specielt, hvis nogen af dem har erfaring med ledelse og dermed har ansat medarbejdere eller hvis de generelt har erfaring med rekruttering og dermed tidligere har set ansøgninger og CV’er og har afholdt jobsamtaler.

Du kan eventuelt også tage fat på tidligere ledere, kolleger eller andre faglige kontakter. Nogle af dem kender dig måske særdeles godt i en faglig situation og kan måske fortælle dig mere om, hvad du gør godt og hvad du gør mindre godt.

Du kan også vælge at tage kontakt til diverse rekrutteringsbureauer. Nogle af bureauerne er meget åbne for at give dig sparring – specielt, hvis du passer i forhold til nogle af de åben stillinger, de har i øjeblikket.

En sparringspartner er vejen frem

Hvis du er kørt fast i jobsøgningen og ikke kan komme videre eller ikke ved, hvordan du skal komme i gang, så kan det med andre ord være en rigtig god idé med en sparringspartner. Det gør dig mere rustet til at komme i betragtning til dit næste job.

Ingen kommentarer

Du kan skrive den første kommentar!

Leave A Comment

Please enter your name. Please enter an valid email address. Please enter a message.

Følg mig på Google+