Google+

Kan man netværke for meget?

Kan man netværke for meget?

Når man er jobsøgende, så hører man ofte om, hvor ekstremt vigtigt det er at netværke og det har du sikkert også hørt masser af gange.

Der er masser af gode råd til, hvordan du netværker på Facebook, på LinkedIn, på kurser, på jobbet og meget andet.

Men kan man egentlig netværke for meget?

Det er altid vigtigt at netværke!

Svaret er nej – du kan aldrig netværke for meget og du bør benytte alle muligheder for at netværke.

Uanset om det er til tante Olgas 80 års fødselsdag, hvor du er samlet med familiemedlemmer og fjerne slægtninge, som du ikke møder ret tit, eller om det blot er på et éndags kursus.

Jo større netværk du har, jo større er sandsynligheden for, at du på et tidspunkt rammer i nogle personer, som kan give dig lige netop den chance, som du har ventet på.

Og mange gange sker det, helt uden du kunne have forudset det.

Det er nemlig ikke alt, der kan planlægges.

Du kan netværke forkert

Kan man netværke for meget

Kan det lade sig gøre at netværke for meget?

Så med andre ord kan du ikke netværke for meget, men du kan uden tvivl netværke forkert.

I disse år, hvor de sociale medier er blevet mere og mere tilgængelige og mere og mere omfattende, har langt de fleste jobsøgende og ikke jobsøgende en profil på enten Facebook eller LinkedIn og i mange tilfælde begge steder.

Det der sker for nogle, når de bliver jobsøgende, er, at de bliver grebet af panik og forsøger at connecte med alle de møder på deres vej.

Det er en strategi, som du bør holde igen med og som du bør tænke dig om to gange, før du kaster sig ud i.

Læs: Skal du connecte med alle på LinkedIn

Relationen er vigtigst

Hele værdien i et netværk ligger nemlig i, at du har en relation med de personer, som du er i netværk med.

Jo mere relation jo bedre.

Jo bedre du kender en person, jo lettere og jo mere naturligt er det at tage kontakt til vedkommende og bede om hjælp.

Hvis du ikke kender den person, som du forsøger at connecte til, er det ikke ret sandsynligt, at vedkommende for det første føler et specielt ansvar for at hjælpe dig eller for det andet, i virkeligheden bryder sig om dig.

Det der skaber et godt netværk, er i mange tilfælde fælles interesser og en rigtig god kemi.

Dette kan være svært at teste af, uden man kender hinanden eller har en form for relation til hinanden.

I bedste fald vil det ikke få nogen betydning at netværke med tilfældige personer, som du ikke kender.

Og i værste fald kan det måske endda ende med, at de får en forkert opfattelse af dig og at du dermed vil få skabt en negativ relation med vedkommende, hvilket kan komme til at skade dig på sigt.

Der er jo ingen der ved, hvornår jeres veje krydses igen i andre sammenhænge.

Lær at netværke

Som beskrevet kan du stort set netværke i alle sammenhænge, hvor du er samlet med andre mennesker.

Og et godt råd er at benytte lejligheden til at LÆRE at netværke.

Det er ikke en let disciplin og afhængigt af om du er introvert eller ekstrovert anlagt, kan det være en mere eller mindre svær øvelse.

Nogle er født til at netværke, mens det kræver masser af overvindelse og øvelse for andre.

Benyt alle lejligheder til at kaste dig ud i disciplinen.

Det bliver mere og mere naturligt for hver gang.

Spar op på kontoen

En anden vigtig ting i forhold til at netværke er, at det altid er lettere at få hjælp fra andre, hvis du har sparet noget op på kontoen.

Hvis du har hjulpet andre mennesker i en eller anden situation, hvor de havde brug for hjælp, så er der langt større sandsynlighed for, at de hellere end gerne vil hjælpe dig.

Mange begår den fejl, at de først aktiverer og benytter netværket, når de rent faktisk står i en situation, hvor de selv har brug for det.

Og så er der ikke meget hjælp at hente, hvis de ikke selv har hjulpet andre.

Netværk rigtigt

Du kan ikke netværke for meget.

Men du kan med sikkerhed netværke på den forkerte måde

Tænk dig om før du netværker.

Og kom så i gang!

Ingen kommentarer

Du kan skrive den første kommentar!

Leave A Comment

Please enter your name. Please enter an valid email address. Please enter a message.

Følg mig på Google+