Google+

Netværk på kurser

Netværk på kurser

Netværk på kurser

Brug kurser til at netværke og kom hjem med endnu mere i bagagen.

Husker du at netværke, når du er på kursus? Eller bruger du mest af alt tiden på at koncentrere dig om at suge til dig af den viden, der bliver serveret? Måske skulle du prøve at bruge mere tid på at netværke, når du nu alligevel er sammen med andre med de samme interesser og måske den samme faglige baggrund. Der kan være gode kontakter at hente.

Det kan nemlig give meget god mening at bruge noget tid på at netværke, når du er afsted på faglige kurser. I langt de fleste tilfælde har de øvrige kursister en baggrund, der minder om din og mange af de samme interesseområder og dermed er der stor sandsynlighed for, at I langt hen ad vejen taler samme sprog. Derfor er det en god mulighed for at mødes med andre, som har samme faglige indsigt – eller er på vej til at få det – som dig selv.

Brug netværket til fremtidig jobsøgning

Fordelen ved at udvide dit netværk, når du er på kursus, er, at det er en god mulighed for at vise, hvad du kan og hvilke kompetencer du har. Og måske sidder dine medkursister i stillinger i virksomheder, som du selv ser som interessante i forhold til dit næste jobskifte eller i virksomheder, som minder om den virksomhed, som du selv er ansat i. Det betyder, at du på sigt kan bruge netværket til jobsøgning. Du kan ligeledes bruge det til sparring i forbindelse med faglige problemstillinger og dilemmaer og på den baggrund skabe din eget ERFA-gruppe.

Find gode råd til at netværke her

Med andre ord er der gode muligheder for at opnå mere på et kursus end blot det faglige input, der bliver givet på kursusstedet. Der er god grobund for at skabe mere langsigtet udveksling af viden, eller endda muligheder for at søge jobs. Derfor er kurser endnu et eksempel på vigtigheden i at netværke.

Ingen kommentarer

Du kan skrive den første kommentar!

Leave A Comment

Please enter your name. Please enter an valid email address. Please enter a message.

Følg mig på Google+