Google+

Skal du connecte med alle på LinkedIn?

Skal du connecte med alle på LinkedIn?

Jeg får ofte forespørgsler på LinkedIn om at connecte.

Ofte er det fra kolleger, tidligere kolleger, venner, bekendte, samarbejdspartnere, leverandører og meget andet.

Men enkelte gange er det fra personer, som jeg hverken har hørt om eller mødt.

Altså personer, der af den ene eller anden grund mener, at vi skal connecte.

Og det fik mig til at tænke – Skal man connecte med personer, som man aldrig har mødt og som man på ingen måde kender?

Hvorfor? Hvorfor ikke?

Hvad er LinkedIn? – den korte version

Connecte på LinkedIn

Giver det mening at besvare alle forespørgsler positivt på LinkedIn? Eller er det OK at takke nej?

Hvis du ikke allerede kender LinkedIn, så er det på tide at stifte bekendtskab med det og få oprettet en profil.

Ganske kort forklaret, så er LinkedIn et socialt medie, hvor du kan connecte/komme i kontakt med personer, som du har en faglig relation til.

Lidt i stil med Facebook – bare faglige relationer.

Som bruger kan du oprette en profil, hvor du kan beskrive, hvem du er og hvilke arbejdsområder og opgaver du har erfaring med.

På den måde bliver det et udstillingsvindue, hvor du kan flashe dine kompetencer og erfaringer og derigennem vise, hvad du kan og hvad du eventuelt kan tilbyde en ny virksomhed.

Ved at connecte med andre brugere på LinkedIn, kan du få et online overblik over, hvor i verden dine faglige relationer befinder sig og hvilke jobs de sidder i lige nu.

Har du brug for hjælp eller konkret viden om arbejdsopgaver eller virksomheder, så kan du ved hjælp af søgefunktionen finde frem til personer i dit netværk, som har den viden, du har brug for.

Spørg personer, du kender!

Netop søgefunktionen er en af de store styrker ved LinkedIn.

Du kan let og hurtigt finde frem til personer, som har den viden, du mangler og du kan ret hurtigt komme i kontakt med vedkommende.

Men som med alt andet viden, så gælder det i nogle tilfælde om at være kildekritisk og verificere den information du får.

Troværdigheden stiger ofte i takt med, at det er personer, som rent faktisk har erfaring med området og som har beskæftiget sig med konkrete situationer.

Hvis du ikke i forvejen kender vedkommende og ikke har arbejdet sammen med personen, så kan det være ekstremt svært at finde ud af, hvor sandfærdig erfaringerne er og dermed hvor værdifuld den viden er for dig.

For let’s face it – der findes også lystløgnere, fantaster og folk der pynter på CV’et på LinkedIn.

Der er alle dage blevet snydt og svindlet med CV’er og erfaringer, så hvorfor skulle det ikke fortsætte online?

Derfor er det en stor fordel for dig, hvis du ved, hvor troværdigt dit netværk er.

Skal du connecte med alle?

Og så til det egentlige spørgsmål – Skal du connecte med alle der spørger dig, eller er det OK at sige nej?

LinkedIn

Dit netværk skal give dig værdi – connect med personer, som højner værdien af dit netværk.

Personligt connecter jeg som udgangspunkt ikke med personer, som jeg aldrig har mødt og som jeg ingen anelse har om, hvem er.

De kommer formentlig ikke til at skabe værdi i mit netværk og så giver det ikke mening for mig at blive forbundet med dem.

Jeg modtager 2-3 forespørgsler i ugen fra personer, som jeg aldrig har mødt, aldrig har hørt om eller som jeg i hvert fald ikke kan huske.

Da LinkedIn samtidigt har en funktion, hvor jeg kan se, hvem der har besøgt min profil, kan jeg i 90% af tilfældene se, at det samtidigt er personer, der ikke har set nærmere på min LinkedIn profil og dermed har de formentlig ikke den store viden om, hvem jeg er og hvad jeg kan.

Samtidigt sender de fleste af personerne en standardanmodning, hvor teksten ikke er rettet mod mig, eller på andre måder gør, at kan huske, hvem personen er.

Disse anmodninger ignorerer jeg som udgangspunkt.

Jeg møder en del mennesker i forbindelse med mit job, arrangementer jeg deltager i, netværk og meget andet og der kan da være smuttere i mellem, som jeg ikke helt kan huske.

Jeg har desuden en del online bekendtskaber og er connected med flere af disse – også selvom jeg aldrig har mødt dem in persona – men jeg ved, hvad de står for og hvad de kan.

Giver det værdi at connecte?

Enkelte gange kan det dog stadig give mening at connecte med personer, som du ikke kender.

Hvis du modtager en forespørgsel fra nogen, du ikke kender så spørg dig selv, hvilken værdi det vil give for dig at blive forbundet med vedkommende.

Hvis du vurderer, at det kan give dig værdi at være forbundet med personen – så gør det.

Du er måske på et fagligt ståsted du snart skal videre fra.

Så vil det give god mening at connecte i en bestemt retning.

Hvis du ikke mener, det giver nogen værdi, så er der som regel ingen grund til at connecte.

Jeg vil gerne kende de personer, jeg har i mit netværk så de kan skabe værdi for mig eller så jeg kan kontakte dem, uden at skulle forklare, hvem jeg er.

Hvem connecter du med på LinkedIn?

Og hvilke kriterier har du for at blive forbundet på det sociale medie?

Det kan jo være, at du har en helt anden holdning til dit netværk?

Ingen kommentarer

Du kan skrive den første kommentar!

Leave A Comment

Please enter your name. Please enter an valid email address. Please enter a message.

Følg mig på Google+